Yr­u ═slendingar
ß k÷ldum klaka ef
Nor­menn gengju Ý ESB?

Oft heyrist fullyrt a­ Nor­menn muni ganga Ý Evrˇpusambandi­ innan fßrra ßra og ■ß muni EES-kerfi­ hrynja. ═slendingar eigi ■ß engan annan kost en a­ ganga Ý ESB ef ■eir Štli ekki a­ standa uppi samningslausir vi­ helstu vi­skiptal÷nd sÝn. A­ sjßlfs÷g­u er ■etta hrŠ­slußrˇ­ur og řkjur. ═slendingar eiga margra annarra kosta v÷l hva­ svo sem Nor­menn gera.

Vissulega er rÚtt a­ lÝfdagar EES-samningsins kynnu a­ styttast ef Nor­menn gengju Ý ESB. En enginn skyldi tr˙a ■eim ßrˇ­ri sem oft heyrist a­ s˙ ■rˇun hlyti a­ hafa alvarleg ßhrif ß vi­skipti ═slendinga Ý rÝkjum EU. Au­vita­ kŠmu ■ß a­rir samningar milli ═slands og ESB Ý sta­inn. ═sland var me­ ßgŠtan samning vi­ ESB Ý tuttugu ßr ß­ur en EES-samningurinn kom til og engin ßstŠ­a er til a­ Štla a­ ekki nŠ­ust einhvers konar tvÝhli­a samningar vi­ ESB um marka­smßl, sbr. samninga Sviss vi­ ESB.
Ef Nor­menn gengju Ý ESB en ═sland og Lichtenstein vŠru ein eftir Ý EES, held Úg a­ forystumenn ESB tŠkju ■vÝ fegins hendi a­ breyta EES-samningnum Ý tvÝhli­a samninga til a­ losna vi­ ■a­ ˇhagrŠ­i sem fylgir stofnanakerfi EES-samningsins. Hafa ber Ý huga a­ ESB getur ekki sagt EES-samningnum upp nema fß til ■ess sam■ykki ■jˇ­■inga allra a­ildarrÝkja ESB. ═slendingar ■yrftu ■vÝ einungis a­ fß eitt rÝki t.d. Dani, SvÝa e­a Finna til a­ bÝ­a me­ a­ sta­festa ni­urfellingu EES-samningsins ef hŠtta vŠri ß a­ samningurinn fÚlli ni­ur ßn ■ess a­ vi­unandi tvÝhli­a samningar kŠmu Ý sta­inn.
Svo er ■a­ anna­ mßl a­ ekkert bendir til ■ess a­ Nor­menn sÚu ß lei­ inn Ý ESB ß nŠstu ßrum. Stu­ningsmenn ESB-a­ildar Ý Noregi munu ekki taka ■ß ßhŠttu a­ innsigla ˇsigur sinn endanlega me­ ■ri­ju ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slunni ■egar sko­anakannanir sřna a­ meirihluti Nor­manna er řmist me­ e­a ß mˇti a­ild og ■jˇ­in ■verklofin Ý afst÷­u sinni. Andsta­an hefur fari­ vaxandi a­ undanf÷rnu. SamkvŠmt sko­anak÷nnun Ý Noregi sem birt var 31/3 05 reyndust fleiri andvÝgir en fylgjandi ESB-a­ild, ■.e. 45% gegn 43%.

ESB og Evrˇpa er sitt hva­

Stu­ningsmenn ESB vÝ­a um l÷nd reyna ßkaft a­ telja fˇlki tr˙ um a­ ESB sÚ Evrˇpa og ÷ll mikilvŠg samvinna EvrˇpurÝkja fari fram ß ■eim vettvangi. Margir halda a­ starfsemi Evrˇpurß­sins og MannrÚttindadˇmstˇlsins Ý Strassborg sÚ ß vegum ESB. 

Nřlega hÚlt forma­ur
,,Evrˇpusamtakanna" ß ═slandi ■vÝ fram a­ styrkir ˙r Evrˇpska kvikmyndasjˇ­num og ÷­rum menningarsjˇ­um sÚ afkvŠmi ESB og tilkomnir hÚr ß ═slandi gegnum EES-samninginn. En ■a­ er alrangt. Samningurinn um Evrˇpska kvikmyndasjˇ­inn var­ til fimm ßrum ß­ur en EES-samningurinn kom til s÷gu og ekki a­ frumkvŠ­i ESB. Sami­ var um stofnun sjˇ­sins ß vegum Evrˇpurß­sins sem er samstarfsvettvangur allra EvrˇpurÝkja, ˇhß­ur Evrˇpusambandinu. ═slendingar hafa sam■ykkt 170 slÝka Evrˇpusamninga a­ frumkvŠ­i Evrˇpurß­sins um margvÝsleg mßlefni, ekki sÝst ß svi­i menntamßla. Sama gildir um MannrÚttindadˇmstˇl Evrˇpu sem er ekki tengdur ESB ß neinn hßtt.

Gengi krˇnunnar

Danir og
Nor­menn

S÷guleg
vei­ireynsla

┌r řmsum ßttum

Stjˇrnarskrß ESB

Marklaus kosning

Fjßrkr÷fur ESB

HvÝ s÷g­u SvÝar nei?

ESB og EES
The EU and EEA